Få styr på begravelseshjælpen: Trin-for-trin til økonomisk støtte ved dødsfald
Når en nær pårørende går bort, står de efterladte ikke blot med sorgen, men også en række praktiske og økonomiske spørgsmål. Begravelsesomkostninger kan hurtigt løbe op, og det kan virke uoverskueligt at finde rundt i de muligheder for økonomisk støtte, der findes. Heldigvis har vi i Danmark et offentligt system for begravelseshjælp, som kan lette den økonomiske byrde i en svær tid.
I denne artikel guider vi dig trin-for-trin gennem alt, du skal vide om begravelseshjælpen: Hvem kan få støtte, hvordan søger man, hvilke dokumenter skal du have klar, og hvor meget kan du forvente at få udbetalt? Vi gennemgår også særlige regler for børn, pensionister og samlevende, og punkterer de mest udbredte myter om begravelseshjælp. Til sidst får du gode råd til at sikre, at du får mest muligt ud af den støtte, du har krav på. Målet er at gøre processen mere overskuelig, så du kan fokusere på det, der er vigtigst i en svær tid.
Hvad er begravelseshjælp, og hvem kan få det?
Begravelseshjælp er en økonomisk støtte, som udbetales af det offentlige til at dække nogle af udgifterne i forbindelse med en afdøds begravelse eller bisættelse. Formålet med begravelseshjælpen er at lette de økonomiske byrder for de pårørende i en svær tid.
Alle, der er bosat i Danmark og har været omfattet af den danske sygesikring, kan i udgangspunktet få begravelseshjælp ved dødsfald. Støttens størrelse afhænger dog af afdødes og eventuelt ægtefælles formue, alder og civilstand.
Det betyder, at personer med lav formue vil kunne få udbetalt et højere beløb, mens hjælpen kan bortfalde helt, hvis formuen overstiger visse grænser. Der gælder særlige regler for børn under 18 år, hvor hjælpen typisk er højere og uafhængig af formue. Begravelseshjælpen søges og udbetales som et engangsbeløb, som oftest går til den, der har afholdt udgifterne til begravelsen.
Sådan ansøger du om økonomisk støtte ved dødsfald
Når du skal ansøge om økonomisk støtte ved dødsfald, foregår det typisk digitalt via borger.dk, hvor du finder ansøgningsskemaet til begravelseshjælp. Du logger ind med NemID eller MitID og udfylder ansøgningen med de nødvendige oplysninger om afdøde og dig som ansøger.
Det er ofte bedemanden, der hjælper med at udfylde og indsende ansøgningen, men du kan også selv gøre det. Når ansøgningen er indsendt, bliver den behandlet af Udbetaling Danmark, som vurderer, om du opfylder betingelserne for støtte, og hvor stort et beløb du kan få udbetalt.
Hvis du har spørgsmål undervejs, kan du kontakte Udbetaling Danmark eller din bedemand for vejledning. Det er en god idé at søge om begravelseshjælp så hurtigt som muligt efter dødsfaldet, så du kan få økonomisk støtte til udgifterne i forbindelse med begravelsen.
Dokumenter og oplysninger du skal have klar
Når du skal ansøge om begravelseshjælp, er det en god idé at samle alle nødvendige dokumenter og oplysninger på forhånd for at gøre processen nemmere og hurtigere. Du skal blandt andet bruge afdødes CPR-nummer og dødsattest, da disse dokumenter bekræfter dødsfaldet og identiteten.
Derudover skal du ofte oplyse om afdødes formue og eventuelle pensionsordninger, da størrelsen på begravelseshjælpen afhænger af dette. Det kan også være nødvendigt at have dokumentation for udgifter til begravelsen, såsom faktura fra bedemanden eller gravstedet.
Hvis du søger på vegne af en anden, skal du desuden kunne dokumentere dit forhold til afdøde, for eksempel med en fuldmagt eller skifteretsattest. Ved at have disse oplysninger klar, kan du sikre, at din ansøgning behandles så hurtigt og smidigt som muligt.
Typiske beløb og udbetalingsprocessen
Begravelseshjælpen er et økonomisk tilskud, som udbetales af Udbetaling Danmark for at hjælpe med udgifterne til en begravelse eller bisættelse. Støttens størrelse afhænger af afdødes formue samt eventuelt alder og familieforhold. I 2024 kan det maksimale beløb udgøre op til 12.100 kr., men hvis afdøde havde en større formue, bliver beløbet reduceret eller helt bortfaldet.
For børn under 18 år er beløbet fastsat til det maksimale uanset formue. Når ansøgningen er indsendt, og de nødvendige dokumenter er modtaget, behandles sagen typisk inden for 2-4 uger.
Udbetalingen sker direkte til den, der har afholdt udgifterne til begravelsen – ofte pårørende eller en bedemand – og pengene indsættes på den oplyste bankkonto. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden kan variere, hvis der mangler oplysninger, eller hvis der er særlige forhold i sagen.
Særlige regler for børn, pensionister og samlever
Når det gælder begravelseshjælp, gælder der særlige regler for børn, pensionister og samlevere, som det er vigtigt at kende til, hvis du står i en situation, hvor du søger om støtte. For børn under 18 år gives der som udgangspunkt et fast og højere beløb i begravelseshjælp,
sammenlignet med voksne.
Pr. 2024 udgør denne hjælp 10.100 kroner, og beløbet udbetales uden hensyn til forældrenes indkomst eller formue. Det betyder, at forældre eller værger til et afdødt barn automatisk er berettiget til det fulde beløb, hvilket kan være en stor hjælp i en svær tid.
For pensionister er reglerne lidt anderledes. Her tages der udgangspunkt i afdødes formue på dødstidspunktet.
Er formuen under et vist beløb – i 2024 er grænsen 50.000 kroner – kan pensionister få udbetalt den maksimale begravelseshjælp på 12.100 kroner. Er formuen højere, nedsættes hjælpen gradvist og bortfalder helt ved en formue på cirka 52.500 kroner.
Det er altså vigtigt at oplyse den korrekte formue i ansøgningen. For samlevere, som ikke er gift med afdøde, kan der også være særlige forhold.
Hvis man har haft fælles bopæl og økonomi i mere end to år, eller hvis man har eller venter et barn sammen, kan man i mange tilfælde sidestilles med ægtefæller i forhold til retten til begravelseshjælp. Det er dog nødvendigt at dokumentere samlivet, hvis det ikke fremgår tydeligt af folkeregisteret. Samlet set er det derfor afgørende at kende de specifikke regler, som gælder for netop din situation, så du får den støtte, du er berettiget til – uanset om du søger som forælder, pensionist eller samlever.
Myter og misforståelser om begravelseshjælp
Der florerer mange myter og misforståelser om begravelseshjælp, som kan gøre processen mere forvirrende end nødvendigt. En udbredt misforståelse er, at alle automatisk får udbetalt det maksimale beløb, men i virkeligheden afhænger støttebeløbet af afdødes og eventuelt ægtefælles formue. Nogle tror også fejlagtigt, at man kun kan få begravelseshjælp, hvis afdøde var medlem af Folkekirken, men begravelseshjælpen er en offentlig ydelse og uafhængig af religiøst tilhørsforhold.
Derudover antager mange, at det er forbundet med lange ventetider eller besværlige ansøgningsprocesser, men med de rette dokumenter til rådighed, går behandlingen oftest hurtigt og smidigt.
Endelig tror nogle, at man ikke kan få hjælp, hvis afdøde havde en livsforsikring eller anden økonomisk støtte, men disse forhold indgår blot i vurderingen af det endelige beløb – det udelukker ikke automatisk retten til begravelseshjælp. Det er derfor vigtigt at aflive disse myter, så man ikke går glip af økonomisk støtte i en svær tid.
Gode råd til at få mest muligt ud af støtten
For at få mest muligt ud af begravelseshjælpen er det en god idé at sætte sig grundigt ind i reglerne, så du ikke går glip af støtte, du har ret til. Sørg for at indsamle alle nødvendige dokumenter på forhånd og vær opmærksom på ansøgningsfrister, så processen ikke bliver forsinket.
Det kan også betale sig at sammenligne priser på begravelsesydelser og overveje, hvilke udgifter der er nødvendige, da støtten kun dækker visse omkostninger.
Hvis afdøde havde særlige pensions- eller forsikringsordninger, er det desuden en god idé at undersøge, om der er yderligere støtte at hente her. Har du spørgsmål undervejs, kan du altid kontakte kommunen eller en bedemand, som kan hjælpe dig med at udfylde ansøgningen korrekt og sikre, at du får alle de tilskud, du er berettiget til.